Gymnastik beretning for 2010/2011
Gymnastikopvisningen i marts 2010 var endnu engang en succes. Der var stort fremmøde (ca. 320 betalende) til opvisningen, og der blev vist megen flot gymnastik. Efterfølgende var der kaffe i rytmesalen, hvor rigtig mange af tilskuerne også gik med ind.
I september kom de forskellige hold godt i gang. Der skulle lige sættes lidt ekstra ressourcer på Turbodrenge, men ellers har vi ikke hørt nærmere fra holdene mht. bemandingen.
På flere af børneholdene kan det mærkes, at børn i dag har mange tilbud. Det er derfor hele tiden kunsten at vise, at gymnastikken skal de naturligvis vælge til og ikke fra…
Det er tydeligt at mærke, at de yngste årgange ikke tæller så mange. Det medførte, at vi har forsøgt os med at lægge Spilopperne og De Små Rå sammen. Det går fint – dog er det ikke nogen hemmelighed, at der er stor forskel på, hvad børn magter når de er 3 år og når de er 6 år. Som oftest er holdet delt den første halve time og boltrer sig til sidst sammen på redskabsbanerne.
I sæsonen 2010/2011 har der endnu en gang været plads til fornyelse. Der er startet et nyt samarbejdshold - holdet hedder Zumba.
Rigtig mange andre byer er ligeledes startet Zumba-hold op. Så det var jo spændende, om der også var berettigelse for dette hold. Og det er der heldigvis. Der er 51 under 25 år og 114 over 25 år antal medlemmer på dette fælles hold.
Jeg nævnte at Zumba var et samarbejdshold, og samarbejdet er med Højmark og Lem gymnastikforeninger. Hver af foreningerne har derudover et hold, som de er 100% økonomisk ansvarlig for. Vi har Ungdomsholdet, Højmark har Kvindeholdet og Lem har Dameholdet.
Dernæst er vi økonomisk fælles om Seniorholdet, Pigeholdet og Zumba. Zumba styres økonomisk fremover fra Stauning-Dejbjerg U&I.
Det er fint at samarbejde om voksenholdene, men så er vi heller ikke interesseret i at afgive mere.
I lørdags blev det årlige Seniorstævne afviklet, og det gik godt. En god eftermiddag med masser af flot gymnastik samt en vellykket fest. Tak til de frivillige som giver en hånd med på selve dagen men også dagen der på.
Til slut en tak til bestyrelsen for U&I som altid er klar til at hjælpe udvalget men også en stor tak til de mange frivillige trænere, som bærer det daglige arbejde i spring- og rytmesalen…..
På vegne af gymnastikudvalget Kristina Møller Nielsen
|