Carpet Bowl.
Som mange nok har set i Sport&Godt, har vi i forbindelse med vores Gå i gang arrangementer, haft Carpet Bowl 3 gange i løbet at efteråret.
Da vi synes det er et rigtigt godt spil, har vi indkøbt 2 baner, som vi håber mange vil gøre brug af. Vi spiller hver onsdag fra kl. 19.00 til 21.00. fra januar til påske i mini-hallen på Stauning Skole.
Det er et nyt spil som DGI har indført til Vestjylland, men som nu også spreder sig til andre landsdele. Der er efterhånden kommet gang i turneringer, så vi tror på at det på sigt vil give mange oplevelser. Man er dog ikke tvunget til at deltage i turneringer, men kan sagtens nøjes med at spille om onsdagen.
Har du lyst til at prøve spillet, så mød bare om. Ellen Holm mfl. vil vise jer hvordan man spiller. Det er ikke svært – og alle kan være med uanset alder. Det koster enten 20 kr. pr. gang at spille, eller et kontingent på kr. 150,00 for januar mdr. og indtil påske.
Husk at medbringe indendørs sportssko eller lign. |