Ideerne er gode og de er rigtig mange
Ideerne myldrede frem på mødet i sognegården, hvor vi blev opfordret til at tænke bredt og lade fantasien sprudle.
Men det er vigtigt at have in mente, at der kommer en tid efter skrækkelige Corona, som i øjeblikket stopper rigtig mange
aktiviteter. Der kommer en tid, hvor vi kan føre vore gode ideer ud i livet.
Så her kommer de væltende, alle vore ideer, som kom frem på mødet:
Spise sammen— med underholdning, f.eks. månedligt frokostinterview, interviews med lokale og tilflyttere, lokalhistorisk fortællecafé, fælles madlavning i skolekøkkenet, fælles grillaften eller -eftermiddage med fortælling.
Busture med foredrag, biografture, ture ud af Stauning til museer og natur, guidede ture i naturen og historiske steder (Hindø, Tipperne, Kaj Munks præstegård), virksomhedsbesøg (Vestas, Lønborggaard, slotbesøg, Stauning Whisky, flymuseum).
Kroket-turnering, petanque-turnering, stolegymnastik, gymnastik, yoga, tango.
Bogklub, sang (evt. i kirken), sangaftener, fælles gåture, cykelture, cykelklub, kortspil, brætspil, foredrag/film, kommunikation via mail og sms, landsbypedeller til oprydning m.v.
Efter mødet i sognegården har det desuden været drøftet at trække på Stauning og Dejbjergs fælles glorværdige fortid i moderniseret udgave. Eksempelvis eksisterer teksterne stadig til en række mindeværdige revyer.
Da revyforfatter og instruktør Hans Andersen blev præsenteret for ideen, var hans kommentar: Ja, det kunne da være sjovt!
En anden konkret idé kunne kunne være guidede gåture rundt i Stauning og Dejbjerg, hvor vi ’besøger’ det væld af butikker, som var her i gamle dage:
– hotel, slagter, bager, møller, smed,
købmand, brugs, skomager,
cykelhandler…..
|