Stauning/Dejbjerg U&I

Marianne Søgaard d. 30.8.23


Marianne Søgaard er en dansk sang- og salmedigter og komponist med et enkelt, melodisk og iørefaldende tonesprog, der samler folk på tværs af generationer i fællessang. Hun er højskolelærer til daglig, og fællessang er kernen i hendes virke som sanger, komponist, tekstforfatter, foredragsholder og underviser. Hun er repræsenteret med syv melodier og en tekst i Højskolesangbogens 19. udgave og med tre melodier og to tekster i Kirkesangbogen, der udkom i 2017. I 2018 vandt hun DR P2’s konkurrence om at skrive Danmarks nye fødselsdagssang for voksne med titlen ’Fantastiske fødselar’. Marianne har optrådt i flere af DRs programmer om fællessang både som pianist og sanger, senest med vokaltrioen TRÆKFUGL i DR Fællessang.
“Marianne Søgaard er en helt unik aktør på den folkelige fællessangsscene, og jeg er ikke i tvivl om, at hun vil få en stærk repræsentation fremadrettet i forskellige sammenhænge. Hendes sange er godt håndværk, og de vil blive sunget meget.”
- Citat: Rasmus Skov Borring, pianist komponist og foredragsholder

Hvor: Dejbjerglund Kultursal
Tidspunkt: kl. 19.00 - 21.00
Prisen er 150 kr. incl. kaffe og kage
Tilmelding og betaling: Tilmelding skal ske til Karen Lundgaard Agerholm (sms er ok) på tlf.: 25 38 26 31 eller mail til sangaften@uogi.dk.
Betaling skal enten ske til MobilePay 20282 eller ved indgangen.
(Vi arbejder på et billetsystem, men indtil da sker tilmelding via ovenstående.) 

Hovedsponsor


Tilmelding og betaling 
Besøg vores side
Stauning/Dejbjerg U&I | Skrænten 7, Dejbjerg | 6900 Skjern | Tlf.: 25382631 | mail: formand@uogi.dk